Skip to main content

Finansielle Institutioner

Finansinstitutioner har meget specielle behov. Vores engagerede team anerkender dette og er bemyndiget til at tilbyde skræddersyede produkter og tage øjeblikkelige afgørelser baseret på dybdegående sektorerfaring og produktkendskab.

Vi tilbyder et sortiment af dækninger til finansinstitutioner inklusiv kriminalitetsforsikring, professionel ansvarsforsikring (PI), bestyrelses- og direktionsansvarsforsikring (D&O) og investeringsforvaltningsforsikring (IMI).

Fleksible og hurtige løsninger

Vi samarbejder med mange af verdens førende banker, forsikringsselskaber, kapitalforvaltere, børser og andre finansinstitutioner og forstår de unikke udfordringer og muligheder, I står overfor. Vores underwritere er fleksible og bemyndiget til at træffe afgørelser, så de kan give øjeblikkelig service og innovativ dækning.

Global kapacitet

Vores team dækker Vesteuropa, UK, Mellemøsten, Australien og Canada, så vi kan levere lokal ekspertise på en lang række destinationer. Vi nyder også godt af den større rækkevidde hos QBE Group og er i stand til at tilbyde globale programmer i mere end 150 lande. På baggrund af vores omfattende erfaring med samarbejde med kunder i hele verden er vi ikke bange for at tilbyde dækning i vanskelige og ustabile områder.

Proaktiv hjælp til skadesanmeldelser

Vi har en kommerciel tilgang til skadesforhold. Vi er altid på udkig efter måder til at løse skadesanmeldelser omgående og fair, så I kan vende tilbage til at fokusere på jeres forretning. Da skadesanmeldelser for finansinstitutioner ofte er meget komplekse og involverer flere parter, er en af vores vigtigste prioriteter at sikre klar og konsistent kommunikation igennem hele forløbet.

Hvad vi tilbyder

Vi tilbyder et sortiment af produkter til finansinstitutioner:

Disse policer er designet specifikt til finansinstitutioner med henblik på dækning af tab af aktiver og ejendom på grund af tyveri, bedrageri eller fysisk tab eller skade. Dette kan være alt fra skade på ejendom til bedrageri begået af medarbejdere, væbnet røveri, komplekse pengeoverførsler og tab forårsaget af it-baseret kriminalitet.

Finansinstitutioner er følsomme over for krav fra kunder eller leverandører – for eksempel på baggrund af uagtsomhed eller fejl og mangler. Vi dækker finansielle institutioners ansvar for at betale skadeserstatning til tredjeparter i forbindelse med enhver form for svigt i forbindelse med deres tjenesteydelser.

Vores bestyrelses- og direktionsansvarspolice dækker bestyrelsesmedlemmer og ledende medarbejdere i finansinstitutioner mod ethvert ansvar i forbindelse med udøvelsen af deres pligter. Vi skræddersyr vores dækning til jeres specifikke behov og tager højde for problemer som manglende klarhed om, hvorvidt enkeltpersoner udfører visse handlinger i deres egenskab af bestyrelsesmedlem eller som en rådgivende fagperson.

Ansvarshæftelse inden for dette område er sjældent klart defineret, og derfor tilbyder vi et samlet produkt til investeringsforvaltere, der kombinerer kriminalitetsforsikring, professionel ansvarsforsikring og bestyrelses- og direktionsforsikring. Ved at kombinere disse sikres det, at der ikke er udækkede områder, og at I heller ikke skal betale to gange for den samme dækning. Vi tilbyder også en cyberudvidelse til at dække aktuelle og nye cyberrisici.

Vores prospektansvarsforsikring (POSI) beskytter mod ansvar ved udbud og salg af en virksomheds værdipapirer eller ved notering på en offentlig fondsbørs. Virksomheden og dens bestyrelsesmedlemmer kan imødese retstvister, hvis værdipapirernes afkast ikke svarer til forventningerne, så derfor kan POSI-dækning give fred i sindet.

 

 

Din kontakt

Din kontakt

Simon Hoejmark

Simon Hoejmark

Portfolio Manager – Financial Lines

+45 33 45 06 02

simon.hoejmark@dk.qbe.com